Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Værsågod: Disse 10 klassespillere kan PL-klubberne snart skrive kontrakt med

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.10.2019 Kl. 08:18
Her er ti spillere, som din klub frit kan forhandle en forhåndskontrakt på plads med til januar.

Da Aaron Ramsey gik ind i sit sidste halve år som Arsenal-spiller, kunne den walisiske midtbanestjerne frit forhandle kontrakt med interesserede klubber.

Han endte som bekendt med at skifte til Juventus, hvilket blev annonceret inden sæsonafslutningen.

Herunder kan du se en top ti over de bedste spillere, som Premier League-klubberne potentielt kan lave samme nummer med fra januar af.

Og bare rolig;  Der er et par Juventus-spillere, som Arsenal potentielt kan hævne sig ved at hente.

10. Juan Cuadrado – Juventus

Chelsea gav ham chancen, men han greb den ikke, men har sidenhen haft en stor karriere for Juventus.

Men kontrakten lakker mod enden, og selvom Maurizio Sarri angiveligt skulle være glad for den colombianske winger,  som er blevet omskolet til wingback, er han endnu ikke blevet tilbudt en ny kontrakt.

Den snart 32-årige spiller er blevet mere alsidighed, og det kunne være tiltalende for en række Premier League-klubber.

9. Ever Banega – Sevilla

Den argentinske midtbaneveteran var på blokken i Arsenal sidste sæson, men Unai Emery besluttede sig i stedet for at give Denis Suarez et skud.

Spørgsmålet er, om den spanske manager kunne finde på at give den snart 32-årige midtbanespiller endnu en chance.

Makkerparret har et indgående kendskab til hinanden, og Banega er fortsat en klassespiller.

8. Boubakary Soumare – Lille

En laaaang række Premier League-klubber skulle angiveligt have været interesseret i den 20-årige Lille-komet denne sommer, men den franske klub krævede hele £35 millioner for den unge midtbanespiller.

Han har altså under 12 måneder tilbage på sin kontrakt, men det taler også et klart og tydeligt sprog om, hvor højtagtet han er.  Den langbenede spiller er blandt andet blevet sammenlignet med Paul Pogba og Yaya Touré.

7. Mario Götze – Dortmund 

Der var engang, hvor tyskeren blev anset som et af verdens mest lovende talenter.  

Han levede måske aldrig helt op til potentialet, men Götze er endnu blot 27 år og burde vække interesse hos en række Premier League-klubber.

Dortmund virker i hvert fald ikke interesserede i at forlænge med playmakeren.

6. Luka Modric – Real Madrid

Kroatens kontraktsituation er faktisk noget tvivlsom. Umiddelbart har han kontraktudløb efter denne sæson, men der har været rygter om, at Real Madrid har brugt en option på at forlænge med yderligere én sæson. Det er dog aldrig blevet bekræftet.

Den tidligere Ballon d'Or-vinder er dog ingen ung mand længere med sine 34 somre, og han står i øjeblikket kun noteret for én kamp for Real Madrid denne sæson.

5. Thomas Meunier – Paris Saint-Germain

Den belgiske højreback brugte hele sommeren på at sende blandede signaler.  Det ene øjeblik lagde han op til en transfer, men det næste svor han troskab til den franske mesterskabsklub.

Faktum er, at han nærmer sig sit kontraktudløb, og selvom Manchester United nu har styr på sin højreback-position, må man gå ud fra, at en række andre Premier League-klubber kunne have interesse.  Arsenal var også sat i forbindelse med ham tidligere på sommeren, ligesom Chelsea måske godt kunne bruge et par friske ben.

4. Stefan Savic – Atletico Madrid

Savic var aldrig nogen succes for Manchester City, men han er blevet meget mere erfaren sidenhen, og mon ikke han har lært et trick eller to under sine tre sæsoner for Diego Simeones Atletico Madrid-mandskab.

Teknisk set kunne en klub som Manchester City faktisk godt bruge en mand som Savic i skrivende stund.

3. Dries Mertens – Napoli

Den 32-årige belgier fortsætter med at være en nøglespiller for Napoli med fire mål i seks kampe, og snart matcher han selveste Diego Maradonas målrekord for den syditalienske storklub.

Angriberen føler selv, at han er i sit livs fysisike form, og han drømmer ikke om Kina, Qatar eller USA. I stedet håber han på at fortsætte med at spille i Europa så længe som overhovedet muligt.

2. Blaise Matuidi – Juventus

Den franske midtbanedynamo fylder 33 til sommer, men har stadig masser energi i benene, hvorfor Maurizio Sarri også har brigt ham i seks ud af syv Serie A-kampe denne sæson.

Men Juventus har en overflod af midtbanespillere, og det er usikkert, hvorvidt Den Gamle Dame ender med at tilbyde Matuidi en ny kontrakt. 

Han har dog Mino Raiola som agent, så mon ikke franskmanden nok skal finde sig en ny klub, hvis det bliver nødvendigt.

1. Edinson Cavani – Paris Saint-Germain

Manchester United er angiveligt tæt på at hente Mario Mandzukic, men man kunne også vælge at skue mod Eiffeltårnet og den parisiske storklub, hvor en vis målfarlig uruguyansk angriber snart har kontraktudløb.

Han har scoret 195 mål for PSG i 283 kampe, og skulle han eksempelvis skifte til The Red Devils til sommer,  ville han ankomme et år yngre end Zlatan Ibrahimovic, da den store svensker kom til klubben.

Og vi husker Zlatan som en succes – selvfølgelig. 

 

 

 

Annonce