Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfredse: City har nu klaget over Liverpool-kampens dommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.11.2019 Kl. 07:54
Manchester City har nu formelt indgivet en klage over kampdommer Michael Oliver.

Det afhænger måske af øjnene, der ser,  men man kan argumentere for, at Manchester City blev snydt for et straffe eller to i nederlaget til Liverpool.

Spørger man Pep Guardiola, ville han uden tvivl mene, at hans hold blev bortdømt, og den spanske manager var rasende på kampens dommer Michael Oliver både undervejs og efterfølgende, hvor han sarkastisk "takkede" Oliver.

Nu skriver Daily Mirror så, at Manchester City faktisk har indgivet en officiel klage til Premier League-dommernes forening, PGMOL, men spørgsmålet er, om det får nogen effekt. 

Premier League-klubberne mødes i dag med Premier League-dommernes overhoved Mike Riley for at diskutere brugen af VAR,  men der er ingen indikationer på, at der kommer drastiske ændringer med systemet, selvom flere klubber er utilfredse med implementeringen af videosystemet.

 

Annonce