Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfreds og ulykkelig: Arsenal-spiller nærmer sig exit

Af Anton Røjmer Dalsgaard
08.11.2019 Kl. 10:07
Arsenals Lucas Torreira har ifølge TuttoMercatoWeb muligvis spillet sin sidste kamp for The Gunners.

Utilfreds og ulykkelig er overskriften på TuttoMercatoWeb, et italiensk medie, der denne torsdag formiddag bringer nyheden om en langt fra tilfreds Lucas Torreira. 

Torreira spillede en stor rolle for The Gunners sidste sæson, men har måtte se sig overhalet af Mateo Guendouzi, der er blevet en fast starter ved siden af Granit Xhaka. 

Sidstnævnte er muligvis ikke længere en fast starter – eller Arsenal-spiller i fremtiden overhovedet – men har i løbet af sæsonen også været foretrukket fremfor Torreira. 

Det italienske medie TuttoMercatoWeb har derfor aflagt en rapport, hvori de skriver, at Torreira allerede i sommer ledte efter nye muligheder. 

Derfor forventes det også, at Torreira vil gøre det samme i januar, skriver de. 

Samtidig klargør rapporten, at der vil blive afholdt et møde mellem Arsenal og Torreira i den kommende uge, hvor der skal snakkes om hans rolle i klubben. 

Går det ikke Torreiras vej, vil han derfor finde sig en ny klub i januar. 

Annonce