Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utålmodig: Arsenals mest loyale spiller vil væk

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.02.2021 Kl. 08:46
Hector Bellerin er klar til at forlade Arsenal til sommer, skriver James Benge for CBS Sports.

Ingen nuværende Arsenal-spiller har været længere tid i klubben end Hector Bellerin, men det står måske til at ændre sig til sommer. Den spanske højreback ønsker nemlig en ny udfordring og er åben for at skifte til Paris Saint-Germain.

Det erfarer James Benge for CBS Sports.

Bellerin var også af interesse for det franske storhold sidste sommer, hvor Arsenal angiveligt afviste et bud på omkring £25 millioner. Bellerin skulle dog ikke have skabt sig over den missede mulighed, forsvareren nærmer sig de 26, og han er efterhånden utålmodig efter at konkurrere på højeste plan.

Derfor har Bellerin efter sigende indikeret, at han ikke ønsker at tilbringe karrierens måske bedste år for et Arsenal, som lige nu står midt i en potentielt langvarig genopbygningsproces.

Spanieren nærer dog store følelser for Arsenal, som han har repræsenteret, siden han var 16. Derfor håber han på, at han kan forlade klubben på god fod med ledelse, Mikel Arteta og holdkammerater.

 

Annonce