Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uretfærdigt: Vil sagsøge Premier League

Af Morten Bruun Jørgensen
06.03.2024 Kl. 13:14

Everton er blevet fratrukket seks point i denne sæson for at have overtrådt Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler tilbage i 2021/22-sæsonen. 

I den sæson var Burnley blandt de tre nedrykkere. Klubben opnåede 35 point – fire point færre end Everton. 

Derfor mener klubben også, at man kan have ret til kompensation efter Evertons pointstraf. Derfor søger klubben lige nu retshjælp med henblik på at sagsøge Premier League, skriver Daily Mail

Burnley vil hævde, at klubben rykkede ned på baggrund af, at en konkurrent i bundstriden ikke overholdt reglerne. 

Havde Everton fået en pointstraf på seks point med det samme dengang, var The Toffees rykket ned, mens Burnley havde overlevet i Premier League. 

Haaland: Han er den bedste nogensinde

Tidligere har det været fremme, at både Burnley og Leeds har kontaktet Premier League, fordi de var bekymrede over Evertons overforbrug. Det var inden, at Liverpool-klubben blev straffet. 

Hvorvidt Burnley ender med at lægge sag an afhænger af den retslige feedback, som klubben lige nu er i gang med at indhente. 

Derfor er det også lige nu uvist, hvor meget Burnley vil søge i kompensation for at være rykket ned i 2021/22-sæsonen. 

Burnley tilbragte den efterfølgende sæson i The Championship, hvor de imponerede og rykkede op igen. Lige nu ligger klubben dog atter til at rykke ned i den næstbedste række.

Annonce