Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende brækker sig, når Harry Kane scorer

Af Emil Plovgaard
17.11.2023 Kl. 07:10
Det vækker en særlig form for ubehag, lyder det fra United-legenden.

I sommer var Manchester United flittigt kædet sammen med Harry Kane.

Det endte dog som bekendt med, at den engelske landsholdsanfører skiftede Tottenham ud med Bayern München.

Og her er han kommet vældigt godt fra land. Det er nemlig blevet til 21 scoringer i 15 Bundesliga- og Champions League-kampe.

 

Det vækker en særlig form for ubehag og jalousi hos Rio Ferdinand, hver gang Harry Kane scorer for sin nye klub.

– Det er hans tredje hat-trick! 

– Hver gang jeg ser Harry Kane komme løbende med bolden i sine hænder (efter et mål, red.) og et hat-trick, er jeg ved at brække mig.

– Jeg tænker 'hvorfor?'. 'Hvorfor købte vi (United, red.) ham ikke', siger Rio Ferdinand i podcasten Vibe with FIVE.

I stedet spenderede De Røde Djævle penge på Rasmus Højlund i en handel, der kan løbe op i 625 millioner kroner, hvis det går vildt for sig.

Han har endnu sit første mål i Premier League til gode, og i sidste weekends hjemmekamp mod Luton måtte han lade sig udskifte med en skade.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Kæmpe prisskilt: Så meget koster CL-rettighederne i Danmark

2. Medie: FC Midtjylland kan score 100 mio. kr. på stor PL-transfer

3. Wow: Så meget bruger Manchester City i lønninger

4. OFFICIELT: Dansker får kæmpe post i Chelsea

5. Muligt chokskifte: Tidl. Chelsea-flop tilbage til Premier League?

 

Annonce