Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-ikon med vild beskyldning: Solskjær lyver

Af Emil Plovgaard
11.10.2021 Kl. 09:21
Paul Ince beskylder Manchester United-træner, Ole Gunnar Solskjær, for at lyve, da klubben i sin tid købte Donny van de Beek.
Hollandske Donny van de Beek kæmper med at få minutter i benene, og spillede blot 511 minutters Premier League-fodbold i sidste sæson. I denne sæson er det blot blevet til tre optrædener på tværs af alle turneringer.
 
Paul Ince, der i sin tid hos De Røde Djævle spillede mere end 200 kampe, beskylder nu Solskjær for at lyve, da United lykkedes med at købe hollænderen for et års tid siden.
 
Ince mener, at Solskjær har løjet om, hvor meget spilletid, Donny van de Beek ville få på Old Trafford.
 
– Som manager har du to valg. Du kan enten fortælle sandheden, eller du kan ikke fortælle sandheden. Fra hvad jeg har set det sidste halvandet år, så har han ikke fortalt Donny sandheden, fortæller han til The Kelly and Wright Show. 
 
– Solskjær har for 35 millioner pund siddende på bænken.
 
– Du kan ikke sige til mig, at Fred og Scott McTominay spiller godt hver uge, og endda også Paul Pogba, for det gør de ikke.
 
– Men alligevel bruger han dem hver gang, og når jeg ser dem spille, ville jeg være rasende, hvis jeg var i Donnys position.
 
– Han har været professionel i sin håndtering. Ole har fortalt ham om sine planer, hvor han åbenlyst har løjet. Han bliver nødt til at skifte til januar for sin karrieres skyld, slutter Ince.
Annonce