
Manchester United signede 19-årige Facundo Pellistri fra Penarol for €8,5 millioner i sommertransfervinduet, og dengang lagde Ole Gunnar Solskjær op til, at den unge uruguyanske winger formentlig ville stryge direkte ind i førsteholdstruppen.
Men hidtil har Pellistri ikke fået sin debut for førsteholdet, og han får den nok heller ikke i denne sæson. Flere kilder, heriblandt Fabrizio Romano, fortæller, at talentet er tæt på at blive udlejet for resten af sæsonen.
Manchester United har stadig store forventninger til kantspilleren, men i øjeblikket er Pellistri meget, meget langt fra at være god nok til Premier League. Det fortæller en unavngiven scout til Manchester Evening News.
Klubben føler dog, at hans niveau er højere end til klubbens reserver, og derfor er det spild at lade ham fortsætte for U23-mandskabet. Det skulle være årsagen til, at Pellistri nu snart bliver udlejet.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Arsenal-træner sur på VAR: Hvornår er der så hånd?
- Brøndby Stadion udsat for hærværk dagen før Derby
- Spændingen intakt i oprykningsræset
- Utilfredse AaB-fans til træning: Klart budskab
- Video: VAR-kaos i Arsenal-kiks
- Brøndby-boss lyner mod podcast: Rygte ikke i orden
- Sisto åbner op: Måtte vise hvem jeg var