Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ungt talent kan få debut trods stridigheder mellem Liverpool og Lazio

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.08.2019 Kl. 06:51
Bobby Adekanye har fået tilladelse til at spille for Lazio, selvom Liverpool mener, at den italienske klub brød transferreglerne forud for den 20-åriges skifte.

Bobby Adekanye kan få sin første Serie A-kamp i Lazio-trøjen, selvom Liverpool har beskyldt den italienske klub for ulovligt at have forhandlet med den 20-årige winger, mens han stadig var bundet af kontrakt med The Reds.

FIFA har nemlig givet den tidligere Liverpool-spiller tilladelse til at spille trods striden mellem de to klubber, skriver Calciomercato. Simone Inzaghi kan altså frit vælge Adekanye til startelleveren i Lazios første sæsonkamp mod Sampdoria på søndag.

Adekanye nægtede at forlænge sin kontrakt med The Reds, da han angiveligt skulle være utilfreds med manglen på chancer for førsteholdet under Jürgen Klopp. Han forlod derfor tidligere på sommeren Anfield efter endt kontrakt med Premier League-klubben, og Liverpool tjente blot £240.000 som kompensation for talentudvikling.

Der var rygter om, at han allerede tilbage i december 2018 var tæt på at have indgået en kontrakt med Lazio, selvom FIFAs regler dikterer, at klubber ikke kan forhandle med U23-spillere, som har seks måneder eller mindre tilbage på deres kontrakt.

I første omgang tyder det dog ikke på, at FIFA mener, Lazio har begået et regelbrud i forbindelse med signingen af den tidligere Liverpool-spiller.

 

Annonce