Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Unai Emery er glad for rekord, men han vil hellere vinde noget vigtigt

Af Nikolaj Babis
21.04.2019 Kl. 08:41
Emery er nu den mest vindende træner i Arsenal i de første 50 kampe for klubben.

Unai Emery slog for nylig Arsene Wenger af tronen og blev den Arsenal-træner med flest sejre, 32 styk, i sine første 50 kampe for klubben, og selvom han er stolt af sin bedrift, så vil han meget hellere vinde noget vigtigt, siger han til Sky Sports:

”Det er godt for os som hold og mig som træner, men jeg vil jo gerne vinde alle kampe. Jeg vil gerne være her og have muligheden for at vinde noget vigtigt med Arsenal. Jeg synes, vi bliver bedre. Det er op til os at gøre noget vigtigt i slutningen af sæsonen. Jeg er stolt af spillerne, jeg er stolt af klubben, jeg er stolt af vores fans, jeg er stolt af vores situation lige nu, hvor vi både har muligheder i Europa League og i Premier League.”

Arsenal møder i dag søndag Crystal Palace, hvor The Gunners kan tage et vigtigt skridt i kampen om Champions League-pladserne.

 

Annonce