Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UEFA sigter Manchester United og Paris Saint-Germain

Af Morten Bruun Jørgensen
13.02.2019 Kl. 15:33
UEFA har valgt at sigte både Manchester United og Paris Saint-Germain for optøjer.

Det gik ikke helt roligt for sig, da Manchester United og Paris Saint-Germain tirsdag aften tørnede sammen.

Champions League-kampen var ganske underholdende, men den blev også præget af flere episoder, som ikke havde noget med spillet på banen at gøre.

Undervejs i opgøret blev der blandt andet kastet forskellige genstande på banen, og der blev affyret ulovligt fyrværkeri. Det har UEFA nu taget konsekvensen af, og derfor har fodboldforbundet sigtet begge klubber.

Ifølge London Evening Standard er Manchester United blevet sigtet for at have kastet genstande på banen og for at have blokeret trapper, som er i strid med UEFAs sikkerhedsregler.

Paris Saint-Germain er i alt blevet sigtet for fire forseelser, og det inkluderer både affyring af ulovligt fyrværkeri og for at have kastet genstande på banen.

Sigtelserne skal til høring den 28. februar – en uge før returopgøret i Paris.

Annonce