Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udsat for racisme som 12-årig: Liverpool-spiller brød sammen

Af Morten Bruun Jørgensen
20.10.2020 Kl. 09:38
Divock Origi fortæller om racisme, som han blev udsat for som 12-årig.

Premier League kører lige nu en ’No Room For Racism’-kampagne, og i den forbindelse har Divock Origi afsløret, at han har oplevet racisme flere gange.

Og allerede som 12-årig var Liverpool-spilleren første gang udsat for racisme, hvilket dengang fik ham til at bryde sammen.

– Vi spillede på udebane, og en af forældrene var racistisk over for mig, fordi jeg spillede en god kamp, og jeg spillede mod hans sin. Han sagde virkelig sårende ting, og jeg husker, at jeg brød sammen efter kampen. Jeg græd, fortæller Origi ifølge The Independent.  

– Jeg brød helt sammen. Jeg kunne ikke spille mere, fordi det sårede mig dybt. Jeg følte mig nedgjort, og jeg skammede mig. Selv mine holdkammerater var forundrede over, hvad der lige var sket. Det havde en stor påvirkning på mig.

Origi gør det samtidig klart, at han er rigtig glad for, at Black Lives Matter er kommet til udtryk på det seneste.

Annonce