Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udsæt sæsonen: Sheffield United-boss vil ikke spille for tomme tribuner

Af Pelle Rigtrup
12.03.2020 Kl. 15:43
Sheffield United-manager Chris Wilder vil foretrække, at sæsonen bliver udsat frem for at spille uden tilskuere på stadion.

Flere store ligaer er blevet suspenderet på grund af coronavirussen, men det er ikke tilfældet i England, hvor der fortsat spilles kampe – endda med tusindvis af tilskuere på lægterne. 

Det forventes dog, at der inden længe vil ske ændringer, og ifølge flere medier er det sandsynligt, at kampene i fremtiden vil blive spillet uden tilskuere. 

Den løsning er Sheffield United-manager Chris Wilder dog ikke fan af: 

– Jeg ville foretrække at udsætte sæsonen. Spillet er ingenting uden fansene, siger han til Sky Sports

– Det vigtigste i fodbold er at spille foran dine tilskuere og mærke den energi, de giver til kampene. Jeg ville foretrække en udsættelse, men hvis kampene spilles for lukkede døre, må vi acceptere det. 

Wilder udtaler samtidig, at han ikke er i tvivl om, at der snart vil ske ændringer. 

Annonce