Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UDMELDING: Premier League-spillerne sætter spørgsmålstegn ved løn-forslag

Af Jeppe Augustsen
04.04.2020 Kl. 18:27
PFA gør det klart, at de ønsker at gøre et stort bidrag til de engelske klubber og sundhedsvæsenet.

Coronavirussen har resulteret i en verdenskrise.

Mange er blevet syge, og flere tusinde har mistet livet pga. COVID-19, og krisen har også haft store økonomiske konsekvenser – også for engelsk fodbold.

De engelske klubber må se bort fra flere indtægtskilder, og det kan også mærkes hos Premier League-klubberne. 

Engelske politikere har flere gange kritiseret Premier League-spillere for manglende støtte, men PFA (Professional Footballers Association, red.), som repræsenterer spillerne i Premier League, slår fast, at de er klar til at støtte.

– Alle Premier League-spillere vil gerne og kommer også til at spille en rolle, når det gælder et økonomisk bidrag i disse tider. De er klar over, at de har et ansvar under denne krise. De vil gerne støtte følgende:

– Klubberne, som de spiller for, vil uden tvivl have brug for støtte – især hvis krisen går længere end juni.

– De ikke-spillende ansatte i Premier League-klubberne og garantere, at de får deres fulde lønninger.

– EFL og Non-league klubber, deres stab og spillere.

– Sundhedsvæsenet, som mange er fodboldfans, gør så meget for os, og de er de sande helte.

Følgende er blevet forslået af politikere til Premier League-spillerne:

– £20 millioner til velgørende formål

– £125 millioner til EFL og Non-league klubberne

– Nedskæring på 30 procent i deres lønninger over en 12 måneder lang periode.

PFA har taget forslagene til sig, men er kommet med følgende kommentar til:

– De £20 millioner er en god idé, men vi mener, at vi kan gøre mere. Pengene til EFL er også vigtige, men vi skal have fundet en løsning, som også er holdbar på den lange bane. 

– Forslaget om en lønnedgang på 30 procent over en 12 måneder lang periode er lig med £500 millioner i lønninger og dermed også et skattetab på £200 millioner til regeringen. Hvilken betydning vil dette tab have på sundhedsvæsenet? Tænkte man over det, da sundhedssekretær Matt Hancock bad spillerne om at gå ned i løn? 

PFA gør det endvidere klart, at de arbejder på en løsning, som kan støtte Premier League-klubberne, EFL, Non-League og sundhedsvæsenet. 

Annonce