Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To udenlandske storklubber jagter Zaha

Af Jeppe Augustsen
04.11.2022 Kl. 11:10
Storklubber planlægger at komme med et kontrakttilbud til Wilfried Zaha.

Wilfried Zaha kan meget vel ende med at forlade Crystal Palace til sommer.

Den 29-årige ivorianer har kontraktudløb med The Eagles, og på nuværende tidspunkter er der ingen indikationer på, at han forlænger opholdet på Selhurst Park.

Og Wilfried Zahas situation har fået flere klubber op af stolen.

London Evening Standard melder, at de to store udenlandske klubber, Barcelona og Juventus, er interesseret i kantspilleren.

Såfremt han ikke har forlænget sin kontrakt ved årsskiftet, kan begge klubber indlede dialog med hans repræsentanter, da han vil have under et halvt år tilbage af sin kontrakt. 

Ifølge avisen forventes det, at han vil modtage lukrative tilbud fra Champions League-klubber, som han har en stor drøm om at spille.

Wilfried Zaha står i denne sæson noteret for fem mål og en enkelt assist i elleve kampe.

Annonce