Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udeladt af truppen: Özil træner fortsat med hos Arsenal

Af Morten Bruun Jørgensen
22.10.2020 Kl. 12:04
Mikel Arteta fortæller, at Mesut Özil fortsætter med at træne med hos Arsenal.

Selvom Mesut Özil hverken er inkluderet i Arsenals Premier League- eller Europa League-trup, fortsætter den tyske midtbanespiller at træne med førsteholdet i den engelske klub.

Det siger Mikel Arteta.

– Han har trænet med os. Han er involveret i vores truprutiner, lyder det fra Arsenal-mangeren ifølge London Evening Standard.

– Vi forventer, at han træner og gør det bedste, han kan. Vi skal behandle ham godt, og jeg skal forsøge at holde ham så motiveret som muligt, hvilket naturligvis er svært under disse omstændigheder. Vi ser fremad herfra.

Mesut Özil har udtrykt stor skuffelse over at være helt ude i kulden hos Arsenal, hvor han altså ikke kommer til at spille i hverken Premier League eller Europa League de kommende måneder.

Samtidig går der rygter om, at Mesut Özil i januar vil skifte til MLS-klubben, DC United.

Annonce