Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk fodboldekspert: Denne PL-klub er favoritter til at signe Håland

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.03.2021 Kl. 16:34
Christian Falk fra Sport Bild fortæller på sin Twitter-profil, hvordan engelsk tophold er favoritter til at signe Erling Håland.

Liverpool, Chelsea og Manchester United er alle interesseret i Erling Håland, men skifter den 20-årige nordmand til sommer, er Manchester City favoritter til at signe ham. Det erklærer Sport Bild-redaktøren Christian Falk på sin Twitter-profil.

Hans medie kunne forleden berette, at Håland kunne se sig selv skifte til seks forskellige klubber; Manchester United, Liverpool, Juventus, Real Madrid, FC Barcelona og Manchester City. Chelsea skulle angiveligt ikke ses som en fremtidig destination, da den unge nordmand efter sigende ikke betragter The Blues som en "topklub".

Traditionelt har Manchester City heller ikke været nogen "stor klub" i den forstand, men det er nemt at se, hvorfor The Cityzens kan appellere. Der er chancen for at arbejde med Pep Guardiola, og et skifte til spanierens mandskab er næsten en garanti for, at der medfølger trofæer.

Derudover er der også Håland-familiens forhistorie med klubben, da far Alf-Inge som bekendt spillede en række sæson i den blå trøje. Og så er lønningerne i Manchester City heller ikke ligefrem dårlige. På mange måder kan klubben tilbyde hele pakken.

 

Annonce