Tuchel skriver historie ved at føre Chelsea i Champions League-finalen
Thomas Tuchel er den første manager, der er havnet i to Champions League-finaler på stribe med to forskellige hold.
Sidste år førte den tyske træner Paris Saint-Germain hele vejen til finalen, hvor Bayern München dog endte med at vinde 1-0, og i går lykkedes det så for Tuchel at kvalificere Chelsea til årets Champions League-finale.
Det skete med en overbevisende 2-0-sejr mod Real Madrid i returkampen på Stamford Bridge, og sejren var på kronen på det værk, som han har udført siden ansættelse hos London-klubben i januar.
– Jeg er meget glad for, at vi har opnået dette. Jeg er meget taknemmelig for at have muligheden for at leve mit liv i fodboldverdenen og have denne passion som en profession, sagde Tuchel efter gårsdagens kamp ifølge Goal.
I januar valgte Chelsea at fyre Frank Lampard og i stedet ansætte Thomas Tuchel, som sidenhen blot har tabt to kampe og er i både Champions League- og FA Cup-finalen.
Derudover ligger Chelsea også i en god position til at sikre sig en top fire-placering, der ellers så vanskelig ud tilbage i januar.