Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel raser: "Siden hvornår må man rive en i håret?"

Af Jeppe Augustsen
14.08.2022 Kl. 18:00
Thomas Tuchel var ikke tilfreds med flere af kendelserne i dag.

Chelsea stod til at få tre point hjemme mod Tottenham, men en scoring af Harry Kane i det 95. minut forhindrede det.

I flere omgange af kampen blev det dramatisk på sidelinjen, og efter kampens slutfløjt fik Thomas Tuchel og Antonio Conte begge rødt kort efter et voldsomt sammenstød.

Efter kampen var Thomas Tuchel ude med roser til sit mandskab, hvor han heller ikke lagde skjul på sin utilfredshed med kendelserne i løbet af kampen. 

– Det eneste hold, der havde forjent at vinde, var os. Vi var fantastiske, og jeg er ked af, at holdet ikke fik det, de havde forjent, siger Thomas Tuchel til Sky Sports og tilføjer.

– Der var et klart frispark på Havertz (ved 1-0-målet). Vi havde ét taktisk frispark fra Reece James og fik gult kort med det samme. Jeg ved ikke, hvor mange taktiske frispark Højbjerg og Bentancur lavede i dag. 

– Klart frispark på Havertz. Ok. Situationen fortsætter, og så er der klart offside på Richarlison. Han er i samme retning som skuddet. Han går endda mod bolden, og Mendy kan ikke se bolden. De tjekker den, og der sket intet. Det er klart offside.

– Og siden hvornår er det blevet tilladt at rive en i håret på en fodboldbane? Det bliver tjekket, og der sker ikke noget. Vi skal ikke tjekke det mere. Det er latterligt, lyder det fra Chelsea-manageren.

Annonce