Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Troværdig journalist: Sandheden om Herrera-exit

Af Jeppe Augustsen
16.04.2019 Kl. 09:06
Andy Mitten fortæller i en klumme på FourFourTwo, hvorfor Ander Herrera efter al sandsynlighed forlader Manchester United til sommer.

Ander Herrera er en stor fanvorit hos Manchester United-fansene, og derfor vil mange være kede af at se ham skifte, hvis han forlader klubben til sommer.

Den spanske midtbanespiller har kontraktudløb efter sæsonen, og det tyder på, at han er på vej til PSG.

Andy Mitten, som er redaktør på United We Stand og anses for at være en af de mest troværdige journalister, når det gælder Manchester United-nyheder, opdaterer på Ander Herreras situation.

– Han ønsker ikke at forlade Manchester United, og der er flere forskellige versioner af sandheden om, hvorfor han forlader klubben. Han er en populær spiller blandt fans og i omklædningsrummet, men hvor langt vil man gå, når agenten prøver at genforhandle en kontrakt, som muligvis bliver spillerens sidste store kontrakt?

– Herrera ved, at han er populær, og manageren vil have ham til at blive, og han ved også, at de betaler en svimlende stor løn til Sanchez. På den anden side vil United heller ikke vise, at de smider lønninger ud som det passer dem – og slet ikke diverse beløb til agenterne. De har tilbudt De Gea at blive den bedst betalte målmand i verden, men de bukker ikke under for agentens krav. Klubben har ret til at sige nej, og United betaler allerede for meget, når man ser på resultaterne og hvad de får for pengene.

– Fans siger måske: "Betal, hvad han vil have", når det kommer til spillere og nye kontrakter, men de skal ikke se på regnskabet. Det vil være rigtig skidt for balancen, hvis de misser Champions League næste sæson. 

– Det handler heller ikke kun om penge. Herrera fik forlænget sin kontrakt med et år i november 2017 – få dage før han kunne forhandle med udenlandske klubber. Herefter gik der mange måneder, før han vidste, om Manchester United ville have ham til at blive eller ikke. Det gjorde ham usikker, og det fandt andre klubber ud af. Det er agentens job at sørge for, at spillerne er i arbejde. Da United kom med et kontraktudspil, som Herrera i lang tid havde ventet på, var det for sent, skriver Andy Mitten.

Annonce