Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tror på Rashford: "Når det sker, vil han blive ustoppelig"

Af Emil Plovgaard
10.08.2022 Kl. 20:49
Den tidligere Manchester United-angriber har stor tiltro til Marcus Rashford.
Den tidligere Manchester United-angriber Louis Saha er af den overbevisning, at lige så snart Marcus Rashford finder formen for Manchester United, vil han blive ustoppelig.
 
I sidste sæson døjede Rashford med at finde formen, men efter en hel sæsonopstart under den nye manager, Erik ten Hag, var der store forventninger til den unge angriber, som dog skuffede i forbindelse med 1-2-nederlaget mod Brighton.
 
I anden halvleg brændte Rashford to kæmpe chancer, og dermed hjalp han ingenlunde med at stoppe det igangværende nederlag.
– Desto længere tid, det tager ham at komme ud af sin dårlige form, desto mere bekymret bliver man. Men han har for meget talent, og han er en god fyr.
 
– Man kan se, at han elsker klubben. Han er meget bundet til klubben, og han taler ikke med pressen på en nonsens måde.
 
– Det er kun et spørgsmål om tid, før han kommer tilbage til sit bedste niveau og scorer mål for sjov. Når det klikker for ham igen, vil han blive ustoppelig, siger Louis Saha i et interview med Metro.
 
En række Manchester United-spillere blev kritiseret som følge af premierenederlaget til Brighton. 
 
Klubbens tidligere anfører, Roy Keane, kritiserede i særdeleshed Scott McTominay og Fred, som ifølge hans optik "ikke er gode nok". Duoen blev desuden kaldt latterlig af Keanes tidligere holdkammerat, Paul Scholes.
Annonce