Trods stor rivalisering: Klopp glæder sig over United-stjernes form
Der venter et vaskeægte derby, når Liverpool søndag møder Manchester United.
Her skal Jürgen Klopp stå over for Erik ten Hag på sidelinjen, og selv om der ikke er meget, der tiltaler Jürgen Klopp ved Manchester United, så kan han godt finde sig én ting at glæde sig over.
Nemlig Marcus Rashfords form.
LÆS OGSÅ: Gary Neville ikke i tvivl: United går efter Liverpool-stjerne
Det fortæller han på et pressemøde fredag forud for kampen.
– Det er svært, næsten umuligt, at være glad for noget, der sker noget hos Manchester United som Liverpool-manager.
– Én ting, jeg er glad for, er hvad der er sket med Rashford. Han havde et svært sidste år, hvor han ikke leverede, som han plejer.
– Det har ændret sig. Han spiller utroligt, han har fart, teknik og en rolighed foran mål, siger Jürgen Klopp ifølge The Independent.
Der er kampstart søndag klokken 17.30. Opgøret kan ses på See og Viaplay.