Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods rygter om det modsatte: Arsenal vil ikke sælge midtbanetalent

Af Pelle Rigtrup
27.06.2020 Kl. 09:22
Arsenal har angiveligt ingen intentioner om at sælge den unge midtbanespiller.

Der har den seneste tid været rygter om, at Arsenal skulle være klar til at sælge Matteo Guendouzi, og der har endda også været meldinger om, at franskmanden allerede skulle være i forhandlinger med klubber som Inter og FC Barcelona, mens Manchester United også har vist interesse. 

Det ser dog ikke ud til, at et sommerskifte bliver en realitet. 

Kilder har således fortalt ESPN, at der for nyligt blev afholdt et møde mellem Mikel Arteta og Guendouzi, hvor Arteta gjorde det klart, at midtbanespilleren stadigvæk er en del af fremtidsplanerne. 

Guendouzi gjorde det dog samtidig klart, at han har brug for regelmæssig spilletid, da han drømmer om en plads i den franske EM-trup til næste sommer. 

Den unge franskmand har fået en dårlig start på Premier League-genopstarten, hvor han blandt andet har markeret sig ved at tage kvælertag på Brightons Neil Maupay, men i Arsenal-lejren ser de altså stadigvæk et lys i midtbanetalentet. 

Annonce