Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods højere løn i Tottenham: Juventus-stjerne forlænger

Af Emil Eire Frerk Olsen
25.08.2021 Kl. 09:03
Paulo Dybala har valgt at forlænge sin kontrakt med Juventus trods interesse fra Tottenham.

Det er ikke meget, som vi har hørt til rygter om PL-interesse i Paulo Dybala denne sommer, men argentineren har faktisk afvist et tilbud fra Tottenham.

Den italienske avis Tuttosport erfarer først og fremmest, at den argentinske landsholdsspiller har takket ja til en ny aftale med Juventus, som dog har tilbudt mindre end, hvad Spurs havde mulighed for.

London-klubbens sportsdirektør Fabio Paratici, der i øvrigt var at finde i netop Juventus så sent som i sidste sæson, har forsøgt at lokke Dybala, men uden held.

I stedet har angriberen taget sig til takke med en løn, der alligevel bringer ham i omegnen af 125.000 pund om ugen.

Dette er ærgerligt for Spurs, såfremt Harry Kane forlader klubben denne sommer, hvilket til gengæld vil sende Tottenham i hælene på en anden spiller.

Ifølge den tyske transferguru Christian Falk har Tottenham udset sig en erstatning i Fiorentina, der har Dusan Vlahovic på lønningslisten.

Annonce