Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods dyr sommer: Kroenke vil investere endnu flere penge på Arsenal-truppen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.12.2019 Kl. 09:10
Josh Kroenke skulle være klar til at investere endnu flere penge i Arsenal-truppen, skriver David Ornstein fra The Athletic.

Kroenke-familien, der har fuldt ejerskab over Arsenal, har ikke været kendt som populære ejere,  men Arsenal-fansene havde for én gang skyld svært ved at klage over ledelsens investeringer på transfermarkedet sidste sommer.

Men trods sejren over West Ham mandag kan man ikke just sige, at spillerkøbene for alvor har betalt sig endnu.

Det har dog ikke afskrækket Stan Kroene, Arsenal-ejeren, eller sønnen Josh, der sidder i klubbens bestyrelse.  Det skriver Athletic.

Tværtimod ønsker klubbens ejerskab at øge sin tilstedeværelse, involvering og investeringer i forsøget på at genrejse The Gunners, så man atter kan spille med om de største trofæer.

Er det sandt, kommer sidste sommers spenderen på transfermarkedet altså ikke til at være et enestående tilfælde.

Annonce