Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods dårlige resultater: Han er også manager i næste sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
12.03.2024 Kl. 15:04

Eddie Howe behøver ikke frygte for sit job som manager for Newcastle.

Selvom Newcastle er inde i en skidt periode og ikke ser ud til at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson, kommer Eddie Howe stadig til at være manager for klubben, når 2024/25-sæsonen skydes i gang. 

Sådan lyder meldingen fra The Telegraph

Newcastle har i de seneste 15 Premier League-kampe blot fået 17 point, og i den periode er klubben kun det 14. bedste hold i ligaen. 

Skader har været en stor del af forklaringen på Newcastles udfordringer, og derfor er ledelsen heller ikke ude på at få Howe fyret. 

Tværtimod har ledelsen fuld tiltro til Howe på længere sigt også. Det skal således også være ham, der har ansvaret for en større oprydning i sommerens transfervindue.  

Howe kom foran klubbens tidsplan, da han allerede i sidste sæson førte Newcastle til en fjerdeplads og dermed en plads i Champions League.

I denne sæson har klubben været presset på mandskab, da Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler har sat en begrænsning på klubbens transferaktiviteter. 

Newcastle røg ud allerede i gruppespillet i Champions League, og lige nu indtager klubben en 10. plads i Premier League. 

Der er dog stadig kun tre point op til syvendepladsen, der vil give adgang til europæisk fodbold i næste sæson. 

Newcastles næste ligakamp er på hjemmebane mod West Ham den 30. marts. 

Plbold kårer: Her er rundens hold

Annonce