Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods 17. plads: Brighton-boss føler sig sikker på overlevelse

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.04.2019 Kl. 12:30
Brightons manager Chris Hughton ryster ikke trods gårsdagens dyre nederlag til tabellens nummer 18 Cardiff City.

En kæmpe bundkamp udspillede sig i går i Brighton, hvor tabellens nummer 17 tog imod gæsterne fra Cardiff, der lå på 18. pladsen med fem point op.

Det endte med at blive sidsnævnte, der fik alle tre point, hvilket reducerer Brihgtons hul ned til stregen til blot to point.

Brighton-bossen Chris Hughton forholder sig dog rolig:

– Der er naturligvis en nedtrykt stemning i truppen lige nu, fordi vi lige har tabt en vigtig kamp.

– Men som klub og hold er der kun en ting vi kan gøre, og det er at arbejde hårdt og bevise, at vi hører til i den bedste række, hvilket jeg er sikker på, at vi gør.

– Det hele er fuldstændigt i vores egne hænder. Det er ikke en rar følelse, men vi bliver nødt til at lære at trives med det.

Brighton har ud over forspringet på to point også en kamp i hånden i forhold til Cardiff.

Annonce