Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre stortalenter vender hjem fra Englands U21-lejr med skade

Af Emil Eire Frerk Olsen
07.10.2019 Kl. 15:14
Englands U21-trio Mason Greenwood, Reiss Nelson og Morgan Gibbs-White er alle vendt hjem fra U21-landsholdslejren grundet skader.

Den indeværende Premier League-sæson har budt på mange gennembrud fra unge spillere som Tammy Abraham, Mason Mount, Mason Greenwood, Joe Willock og Reiss Nelson, men de kommende runder vil dog forventlig blive uden nogle af de førnævnte.

Det engelske U21-landshold melder nemlig, at trioen Mason Greenwood, Reiss Nelson og Morgan Gibbs-White alle er vendt hjem fra den netop påbegyndte landsholdslejr med skader.

Sky Sports erfarer, at Greenwood og Gibbs-White har problemer med ryggen, mens Arsenals Reiss Nelson døjer med en knæskade.

Der er ikke sat dato på nogen af spillernes tilbagevenden.

Annonce