Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre Premier League-klubber holder øje med Alderweireld

Af Pelle Rigtrup
13.02.2018 Kl. 12:10
Der er usikkerhed om Toby Alderweirelds fremtid i Tottenham, hvilket har fået Chelsea og de to Manchester-klubber til at holde øje med belgierens situation.

Toby Alderweireld har været ude i et stykke tid med en skade, men for nyligt gjorde han comeback i FA Cup-opgøret mod Newport. 

Mauricio Pochettino valgte dog ikke at udtage belgieren til weekendens North London Derby, mens han også er blevet fravalgt til aftenens Champions League-opgør mod Juventus. 

Ifølge Pochettino har han valgt at udelade Alderweireld for at beskytte ham, men den manglende spilletid har for alvor sat gang i rygterne om belgierens fremtid. 

The Telegraph skriver at Manchester City, Chelsea og Real Madrid alle holder øje med forsvarsspillerens situation, mens Manchester Evening News melder, at Manchester United også er interesseret i belgieren. 

Alderweirelds nuværende kontrakt udløber i 2019, men Spurs har en option om en etårig kontraktforlængelse. Kontrakten indeholder dog også en frikøbsklausul på £25 mio., som bliver aktiveret i sommeren 2019, hvis handlen bliver gennemført mindst 14 dage før transfervinduets lukning. 

Annonce