Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferguru: Arsenal arbejder på ny spiller - tre navne på listen

Af Emil Plovgaard
08.01.2022 Kl. 20:46
Arsenal lurer på flere spillere til den samme position, fortæller Fabrizio Romano.

Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, står det nu helt klart, at Arsenal er på jagt efter en ny midtbanespiller.

I denne måned er både Thomas Partey og Mohamed Elneny bortrejst, ligesom Ainsley Maitland-Niles lørdag blev lejet ud til italienske Roma.

Lyons Bruno Guimaraes har været nævnt som en af kandidaterne, men handlen er for kompliceret til, at det kan lade sig ske i løbet af januar, erfarer Romano.

Også Arthur Melo fra Juventus har været nævnt som en mulighed, men her er der ingen forhandlinger med klubben fra Torino.

Tidligere på dagen satte det brasilianske medie R7 den 20-årige Danilo fra Palmeiras i forbindelse med et skifte til Arsenal.

I alt er der tre kandidater, skriver Romano, men han har altså kun nævnt to, og derfor kan ovennævnte brasilianer sagtens være den sidste bejler.

Søndag gæster Arsenal Nottingham Forest i FA Cuppens tredje runde.

 

 

 

Annonce