Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferen Arsenal fortryder: Tysk komet blomstrer

Af Anton Røjmer Dalsgaard
10.09.2019 Kl. 10:33
Serge Gnabry var i 2012 et varmt navn i Arsenal, men det blev aldrig til mere.

I 2012 skiftede Gnabry til Arsenal, men skiftet viste sig ikke at blive succesfuldt, idet han aldrig fik den spilletid, han havde håbet på.

Journalisten Lee Wilmot på football.london har lavet en interessant artikel om Serge Gnabry. 

Den nu 24-årige komet blev lokket af Arsene Wenger, men spillede aldrig nogen rolle på førsteholdet.

Han fik både sin Premier League- og Champions League-debut som 17-årig, inden han blev sendt på lån til West Bromwich og Tony Pulis, hvor det heller ikke endte lykkeligt. 

Nu ser det anderledes ud for den tyske stjerne, der har bombet mål ind for Werder Bremen, Hoffenheim og Bayern München.

I tre sæsoner har Gnabry formået at ramme et tocifret antal mål, mens han også har imponeret internationalt.

Tyskerens seneste mål for landsholdet fik Arsenal-fans til at rase på Twitter, og enkelte skrev, at de aldrig ville tilgive Arsene Wenger for sin beslutning.

Wenger og Arsenal var ellers kendt for en fortrinlig talentudvikling, men denne beslutning har muligvis været forkert.

 

Annonce