Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferbombe: United har City-stjerne som nyt transfermål af "høj prioritet"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.06.2020 Kl. 11:48
The Independent skriver, at Manchester United følger lokalrivalernes karantæneappel med stor spænding.

Den 8. juni starter Manchester Citys appelsag hos Den Internationale Sportsdomstol, som skal afgøre, hvorvidt klubbens karantæne fra europæiske klubturneringer skal vare ved eller ej.

Men The Citizens er ikke den eneste Manchester-klub, som følger udviklingen med spænding. For skal man tro The Independent, så har Manchester United tilføjet Raheem Sterling til listen over transfermål af "høj prioritet".

The Red Devils har investeret stort i bedre data-analyse, når man rekrutterer nye spillere, og den engelske winger skulle være blevet identificeret som en spiller, der ifølge klubbens dataanlytikere ville passe perfekt til Ole Gunnar Solskjærs mandskab.

The Independent understreger, at Manchester United ikke er jubel-idioter.  Klubben er godt klar over, at det bliver noget nær umuligt at signe Sterling fra lokalrivalerne, men vinder City ikke sin appelsag, kan hans kontraktsituation med klubben hurtigt ændre sig.

Og bliver Sterling først tilgængelig, så rykker Manhcester United på sin interesse i at signe ham, selvom Real Madrid er en mere sandsynlig destination, skulle den 25-årige winger forlade Etihad.

 

Annonce