Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transfer kiksede i januar - nu er Liverpool enig med 19-årig komet

Af Emil Plovgaard
28.03.2022 Kl. 09:46
The Reds har indgået en mundtlig aftale, skriver medie.
Liverpool har indgået en mundtlig aftale med Fabio Carvalho fra Fulham.
 
Det melder mediet Football Insider.
 
I januar var Premier League-giganterne afsindigt tæt på at skrive med den 19-årige offensivspiller, men på transfervinduets sidste dag glippede handlen.
 
En kilde tæt på situationen fortæller til Football Insider, at Liverpool siden da har ligget i forhandlinger med Carvalho, som man nu har opnået en mundtlig aftale med, når hans kontrakt løber ud i juni.
 
Der var ellers bange anelser i forhold til, at andre klubber kunne komme i vejen, men klubben fra Merseyside er nu sikre på en handel, forlyder det.
 
Selvom Carvalho hentes gratis, skal Fulham have en klækkelig sum i såkaldte udviklingspenge. 
 
Carvalho har været en nøglespiller for Fulham i en 10'er-rolle, og klubben ligger til oprykning til Premier League på en suveræn førsteplads.
Annonce