Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trænede kun 15 minutter: Casemiro har sagt farvel til Benzema & Co.

Af Jeppe Augustsen
19.08.2022 Kl. 11:28
Casemiro vil snart rejse til det engelske for at gennemføre sit skifte til Manchester United.

Efter et par dage med rygter kunne Carlo Ancelotti i dag bekræfte, at Casemiro ønsker at skifte til Manchester United.

På dagens pressemøde fortalte Real Madrid-træneren, at forhandlingerne mellem de to klubber fortsat er i gang.

Men det er kun spørgsmål om tid, før skiftet bliver en realitet. Det spanske medie, Revelo, meddeler nu, at Casemiro har sagt farvel til sine holdkammerater i Real Madrid.

Midtbanespilleren ankom til klubbens træningsanlæg, Valdebas, tidligere end planlagt, hvor han brugte tiden på at sige farvel til Real Madrid-spillerne og staben.

Mediet beretter også, at Casemiro kun deltog i de første 15 minutter af dagens træning, som ikke var intensiv, men blot bestod af en omgang 'kant'.

Dermed forventes det, at han i weekenden rejser til England for at gennemføre sit skifte til Manchester United. 

Casemiro vil ikke være tilgængelig til mandagens kamp mod Liverpool, da han i så fald skulle være registreret hos Premier League denne fredag senest klokken 13.00.

Annonce