Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham lider pinligt nederlag til kæmpe underdog

Af Emil Plovgaard
25.11.2021 Kl. 19:39
Det er ikke kun AGF, der har problemer med slovenske NS Mura.
Tottenham led et pinligt nederlag på 1-2 til slovenske NS Mura torsdag aften.
 
Slovenerne kom aggressivt ud fra kampens begyndelse, og det gav pote.
 
Efter bare 11 minutters spil bragte Tomi Horvat således værterne foran, da han brød igennem på højreflanken. Herfra kunne han skære ind i banen og sende en afslutning mod mål. 1-0.
 
Ondt blev til værre for Spurs en halv time inde i kampen, hvor gæsterne blev reduceret til 10 spillere. Ryan Sessegnon blev således udvist, da han modtog sit andet gule kort.
 
1-0 var også stillingen ved pausen, selvom Harry Kane kom frem til en stor chance i løbet af første halvleg.
 
Skulle det komme fra nogen, så var det selvsagt Harry Kane. Det var en enmandshær, Spurs beroede på denne torsdag i Slovenien.
 
72 minutter inde i opgøret, modtog Harry Kane en aflevering fra Lucas Moura, som han køligt satte ind bag Obradovic i Mura-målet.
 
2-1 blev kampens resultat efter en scoring til SK Mura i kampens tillægstid, da værternes Amadej Marosa igangsatte en kontra, og det hele kulminerede med, at han scorede på en afslutning, der blev rettet af.
 
Dermed har Tottenham ikke længere mulighed for at snuppe førstepladsen i gruppen. Andenpladsen er dog fortsat inden for rækkevidde, men det kræver en sejr mod franske Rennes i næste gruppekamp.
 
Annonce