Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham indleder forhandlinger med Lyon

Af Jeppe Augustsen
18.06.2018 Kl. 07:44
Mauricio Pochettino skulle være interesseret i Tanguy Ndombele fra Lyon, og de to klubber er i forhandlinger.

Det tyder på, at Mousa Dembele forlader Tottenham i dette transfervindue, og derfor skal Mauricio Pochettino ud og finde en erstatning.

Ifølge L'Equipe har han udset sig den franske midtbanespiller Tanguy NDombèlé fra Lyon.

I den forgangne sæson var han udlejet fra Amiens til Lyon, og de har nu gjort skiftet permanent ved at udnytte deres købsoption på €8 millioner.

Nu kan Lyon ende med en stor fortjeneste ved et salg. L'Equipe hævder, at Tottenham og Lyon har indledt forhandlinger, og London-klubben er klar til at betale €40 millioner for Tanguy NDombèlé. 

Men ifølge avisen vil Lyon-præsidenten, Jean-Michel Aulas, kun sælge, hvis der kommer et bud på €60 millioner, og det vides endnu ikke, om Tottenham vil betale så høj en pris for Tanguy NDombèlé.

Annonce