Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham er ude efter Swansea-forsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.03.2018 Kl. 11:38
Swanseas forsvarer Alfie Mawson er et varmt navn i Spurs, skriver The Times fredag.

Alfie Mawson, der netop er blevet udtaget til det engelske landshold,  kan nu også glæde sig over interesse fra Tottenham. Det skriver The Times fredag.

24-årige Mawson, der kom til den sydwalisiske klub i 2016, har været en af lyspunkterne i en svingende Swansea-sæson, der først for alvor er kommet på rette kurs efter Carlos Carvalhal overtog trænersædet. 

The Times skriver dog intet om, hvad den engelske forsvarer potentielt kommer til at koste Spurs.  The Daily Mail har dog skrevet, at Swansea tidligere har takket nej til et tilbud på 18 mio. pund fra West Ham – og slet ikke gider overveje et salg af Mawson, før en klub smider mindst 25 mio. pund på disken.

Så efter Tottenham i sommer brød deres hidtidige transferrekord på Davinson Sanches, ser det nu ud til, at de potentielt kunne være på vej til at gøre det på ny med Mawson – som de måske ser som erstatning for Toby Anderweireld, som er blevet rygtet væk fra klubben til blandt andet Manchester United.  

Annonce