Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 10: Disse spillere brokker sig til flest gule kort

Af Morten Bruun Jørgensen
16.02.2024 Kl. 21:20

Aldrig er der blevet uddelt flere gule kort for brok til dommerne end i denne sæson. Og der er vel og mærke kun blevet afviklet 24 ud af 38 runder. 

Det vidner om, at dommerne slår hårdere ned på brok fra spillerne end før, hvilket også var et tema før sæsonstarten. 

155 gange er der blevet stanget et gult kort for brok indtil videre i sæsonen, kan The Athletic fortælle. 

Set over hele sæsonen er Chelsea den klub, der har fået flest gule kort for at brokke sig, mens Fulham og Manchester United følger lige efter. Klubberne har henholdsvis fået 15, 14 og 13 gule kort for brok. 

I den anden ende af den tabel ligger Manchester City, Brentford, Burnley og Luton. De fire klubber har hver især kun fået tildelt tre gule kort for brok i løbet af sæsonen. 

På nuværende tidspunkt er der tre spillere, som har raget fire gule kort til sig for brok. Ikke helt overraskende kommer de fra Chelsea, Fulham og Manchester United – de klubber, som også brokker sig mest. 

Herunder kan du se top 10 over de spillere, der har fået flest gule kort for brok i løbet af sæsonen.

Bruno Fernandes – 4
Nicolas Jackson – 4
Andreas Pereira – 4
Lucas Paqueta – 3
Neto – 3
Gabriel Jesus – 3
Matheus Cunha – 3
Enzo Fernández – 3
Sean Longstaff – 3
Darwin Nuñez – 3

Mikel Arteta er den manager, der har modtaget flest gule kort. Spanieren har fået fire gule kort.

Højlund-nørderi: Over- eller underpræsterer han?

Annonce