Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens transferrygter: United lukker enorm handel før EM-slutrunden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.11.2020 Kl. 07:02
Manchester United har slet ikke opgivet at hente Jadon Sancho endnu, hvis man skal tro dagens rygtebørs.

Manchester United er fortsat interesseret i at signe Jadon Sancho før sommerens EM-slutrunde for at undgå den ventede konkurrence fra andre klubber til sommer. Klubben ved godt, at Sancho næppe gennemfører skiftet midtvejs i sæsonen, men håber på, at man kan købe ham og lade ham fortsætte i Dortmund frem til sommeren, på samme måde som Chelsea signede Christian Pulisic – 90 Min

Celtic er interesseret i at leje Manchester United-målmand Dean Henderson i januartransfervinduet – 90 Min

FC Barcelona overvejer at hente Shkodran Mustafi fra Arsenal, hvis Antonio Rüdiger fra Chelsea ikke kan hentes i vintertransfervinduet – The Express

Manchester United og mindst 10 andre europæiske klubber har været i kontakt med Braga-forsvarer David Carmos repræsentanter – The Athletic

FC Barcelona sætter angiveligt fire spillere til salg i januartransfervinduet, som måske kan interessere Premier League-klubberne. Det drejer sig angiveligt om Junior Firpo, Samuel Umtiti, Matheus Fernandes og Martin Braithwaite – Diario Sport

Leicester forhandler med Jonny Evans om en kontraktforlængelse – The Athletic

Den franske landstræner Didier Deschamps udtaler, at Olivier Giroud bliver nødt til at forlade Chelsea, hvis han vil beholde sin plads for Les Bleus – Daily Mirror

Inter skulle nu også forsøge at bejle til Gini Wijnaldum, som kan ende med at forlade Liverpool på en fri transfer til sommer. Hidtil har FC Barcelona lignet den mest sandsynlige destination – Calciomercato

 

Annonce