Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens transferrygter: Conte kan koste Eden Hazards skifte til Real Madrid

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.10.2018 Kl. 06:44
Bliver Antonio Conte udnævnt som ny Real Madrid-træner, virker Bernabeu pludseligt ikke nær så attraktivt for Eden Hazard.

Antonio Conte kan ende med at blive manden, der får Eden Hazard til at forlænge med Chelsea. Den tidligere Chelsea-træner er første mand i køen til at overtage trænersædet, skulle Real Madrid fyre sin nuværende træner, Julen Lopetegui, men det kan meget vel blive enden på Los Blancos' jagt på Eden Hazard. Hazard og Conte havde ikke et godt forhold til hinanden under Contes sidste sæson på Stamford Bridge, og Hazard har næppe lyst til at skifte til Benabeu, hvis den italienske træner står i spidsen for klubben – Mirror

Divock Origi kan meget vel være på vej til Tyrkiet i vintertransfervinduet, da både Besiktas og Fenerbahce er ivrige efter at hente den 23-årige belgier – Fanatik

Inters stjerneforsvarer, Milan Skriniar, har endnu ikke forlænget sin kontrakt med den italienske klub midt i rygterne om interesse fra begge Manchester-klubber – Calciomercato

Chelsea kan overveje at hente Genoas polske angriber, Krzysztof Piatek, i vintertransfervinduet – Daily Mail

Manchester City er på udkig efter erstatninger for Fernandino og fokuserer i øjeblikket på Frenkie de Jong fra Ajax – Goal

Fulham er på nippet til at påbegynde forhandlinger om en kontraktforlængelse med stortalentet Ryan Sessegnon – Daily Mail

 

Annonce