Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens rygtebørs: Topklubber jagter Barca-komet

Af Emil Plovgaard
14.06.2022 Kl. 06:30
PLBOLD.DK giver dig et overblik over tirsdagens hidtidige transferrygter.
Championship-klub vil leje United-keeper
Kilde: Northern Echo
 
Middlesbrough har forhørt sig hos Manchester United angående en lejeaftale for den 36-årige målmand Tom Heaton.
 
Ligeledes er det samme sket hos Leicester, hvor man har udset sig Hamza Choudhury på 24 år som midlertidig spiller i truppen.3
 
Klubben sluttede lige uden for playoff-pladserne i Championship i den netop overståede sæson.
 
Premier League-oprykker lurer på svensker
Kilde: Football Insider
 
Coventry City har afvist et bud fra Middlesbrough på den svenske angriber Viktor Gyökeres.
 
Interessen for den 24-årige svensker forbliver dog på et højt niveau, idet også Premier League-oprykkerne fra Fulham meldes som en seriøs bejler.
 
Gyökeres skiftede i 2018 til engelsk fodbold, da han kom på kontrakt hos Brighton, hvor han spillede i tre år, indtil han i 2021 skrev under på en kontrakt med Coventry.
 
Barca-komet eftertragtet – forhandler om ny kontrakt
Kilde: MARCA
 
Manchester City og Chelsea er interesseret i at hente den 17-årige FC Barcelona-spiller Gavi.
 
Han har en frikøbsklausul på 50 millioner euro. En deadline nærmer sig med hastige skridt, idet denne stiger til 100 millioner euro ved udgangen af denne måned.
 
I øjeblikket forhandler han og FC Barcelona om en ny kontrakt, men endnu er de to parter ikke nået til enighed.
 
Ifølge avisen, skulle der dog være flere bejlere, som er klar til at smide 100 millioner euro for ham.
 
 
 
 
Annonce