Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Times: Chelsea vil tilbyde Cech et klubjob til sommer

Af Kalle Thue Gregersen
15.01.2019 Kl. 19:51
Petr Cech stopper en succesfuld karriere til sommer, og ifølge The Times vil Chelsea tilbyde tjekken et træner- eller et ambassadørjob i klubben til sommer.

Cheferne i Chelsea er ivrige efter at få Petr Cech tilbage til Stamford Bridge, som var stedet, hvor det hele begyndte for Cech tilbage i 2004. 

Ifølge The Times har London-klubben holdt tæt kontakt med Cech, og de vil tilbyde ham en rolle i klubben, når han lægger støvlerne på hylden til sommer. 

36-årige Cech var angiveligt en af de få spillere, som havde en tæt relation til Chelsea-ejeren Roman Abramovich. Derfor vil Abramovichs højre hånd, Marina Granovskaia, eftersigende begynde at diskutere mulighederne med Cech i løbet af de kommende måneder. 

Mediet tilføjer, at mindst én anden klub også ønsker at tilbyde Cech en trænerrolle i klubben, hvorfor Chelsea må handle hurtigt, hvis de vil have Cech retur til Broen. 

 

Annonce