Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tiltrængt succes: Chelsea videre i FA Cuppen

Af Emil Plovgaard
28.02.2024 Kl. 22:27

Chelsea og Leeds mødtes onsdag aften på Stamford Bridge i FA Cuppens femte runde.

Værterne skulle få en katastrofal begyndelse på opgøret, da Mateo Joseph efter bare otte minutters spil bragte Leeds foran.

Det fik Premier League-nedrykkernes tilhængere i udeafsnittet til at bryde ud i vild jubel, og det fik desværre også uheldige følger, da en fan faldt ned fra tribunen.

Glæden skulle også vise sig at være kortvarig, da hjemmeholdet formåede at svare igen flere gange undervejs i første halvleg.

Først var det Nicolas Jackson, der kunne bringe balance i regnskabet efter et kvarters spil af opgøret, mens Mykhailo Mudryk bragte hjemmeholdet foran. Netop Mudryk var i vinteren 2023 genstand for interesse fra Arsenal, men transferen mislykkedes, og det knuste ukraineren rent følelsesmæssigt.

2-1 blev dog ikke kampens resultat i ordinær tid, for gæsternes Joseph slog endnu en gang til, da han blev serviceret på et indlæg af Jaidon Anthony. Han kunne stige op og sende hovedstødet i nettet til 2-2.

I slutningen af kampen appellerede Chelsea for et straffespark, da Nicolas Jackson blev nedlagt, men kampens dommer David Cootes fløjte forblev tavs.

Det skulle dog vise sig at blive uden betydning, for i kampens tillægstid sendte Conor Gallagher Chelsea foran for anden gang i opgøret.

Dermed avancerer Chelsea til kvartfinalen i FA Cuppen, og det er tiltrængt med succes til Mauricio Pochettinos mandskab, der indtil videre ikke har haft nogen god sæson.

Her kan du se, hvem vinderen af dagens opgør skal møde i kvartfinalen af FA Cuppen.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce