Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere træner: Denne klub passer perfekt til Wan-Bissaka

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.04.2019 Kl. 13:32
Manden, der først spottede Aaron Wan-Bissakas store potentiale, så gerne den unge højreback skifte til Manchester United.

Trods sin unge alder har Aaron Wan-Bissaka været en af The Eagles' største profiler denne sæson,  hvilket også har gjort ham en eftertragtet herre hos en række topklubber.

Den 21-årige højreback er særligt blevet sat i forbindelse med Manchester United, og Colin Omogbehin, som stiftede Wan-Bissakas ungdomsklub, Junior Elite,  ser The Red Devils som det perfekte match for forsvareren.

– Jeg ser på et Manchester United-hold, som er på vej opad. De har en ung trup, og han ville passe godt til måden, de ønsker at spille på, fortæller Omogbehin til The Sun.

– I Ole Gunnar Solskjær har klubben også en ung træner, som har bevist, at han er god til at håndtere unge spillere.

Ole Gunnar Solskjær arbejdede efter karrierestop som aktiv spiller som træner for Manchester Uniteds talentakademi,  inden karriereveje tog ham tilbage til hjemlandet og Molde.

Ashley Young er ikke nogen ung mand længere, og Antonio Valencia forlader Manchester United til sommer.  Derfor kunne klubben med retten investere i en højreback som Aaron Wan-Bissaka, men hans ungdomstræner er forundret over, at den 21-årige englænder er endt som forsvarer for Crystal Palace.

– Jeg er overrasket over, at han er endt som højreback. Jeg troede altid, at han ville blive en offensivsspiller.  Men Manchester United ville være perfekt for ham. Han ville spille næsten hver uge og have rig mulighed for at udvikle sig, fortæller Omogbehin.

Annonce