Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Superliga-stjerne har kurs mod Premier League

Af Morten Bruun Jørgensen
16.02.2019 Kl. 21:58
Den tidligere Brøndby-profil, Teemu Pukki, er brandvarm for Norwich, og han kan nu så småt øjne Premier League ude i horisonten.

Der er en kæmpe forskel på Superligaen og Premier League, og det er kun meget få spillere, der gennem de sidste mange år har taget den direkte tur fra den bedste danske række til den engelske ditto med succes.

Derimod er der flere spillere, som via omveje har gjort sig gældende i den rigeste liga i verden, og nu kan endnu en spiller muligvis være undervejs. Den 28-årige finne, Teemu Pukki.

Han forlod Brøndby IF på en fri transfer efter sidste sæson, og i stedet skrev han kontrakt med Norwich fra the Championship. Nu kan han øjne et ophold i Premier League ude i horisonten.

Lørdag eftermiddag sikrede Norwich sig en overbevisende 0-4-sejr på udebane mod Bolton, og med de tre point strøg Kanariefuglene op på førstepladsen i tabellen. To af målene i opgøret blev sat ind af Teemu Pukki, og den finske angriber er brandvarm denne sæson.

Han er nu noteret for 23 mål, hvilket gør ham til topscorer i the Championship. Derudover er han også noteret for syv målgivende afleveringer.

Der mangler stadig 13 kampe af grundspillet for Norwich’ vedkommende, men lige nu har den tidligere Superliga-stjerne kurs mod Premier League.

Herunder kan du se hans ene mål mod Bolton:

 

Annonce