Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere stjerne vurderer: Liverpool har allerede Manés afløser

Af Asbjørn Sigsgaard
27.10.2020 Kl. 15:13
I Diogo Jota har Liverpool sørget for en fuldgod erstatning, når Sadio Mané en dag tager væk, vurderer Neil Warnock

Sadio Mané har over de seneste sæsoner etableret sig den absolutte top af fodboldeliten, og storklubber som Real Madrid og FC Barcelona sættes ofte i forbindelse med den 28-årige senegaleser, der dog virker meget tilfreds i Liverpool.

Hvis Mané en dag skull skifte dog, så har The Reds allerede den perfekte afløser i nyindkøbte Diogo Jota. Det vurderer klubbens tidligere profil Neil Warnock. 

– Sadio Mané er 28 år nu, så når han er 32, er der så nogen, der kommer med et vanvittigt tilbud man ikke kan sige nej til?, spekulerer han ifølge The Liverpool Echo.

– Hvis du vil være de bedste og kæmpe om titler, så må man have dybde i truppen – det er hvad (Diogo) Jota giver til frontkæden. 

– Jeg regner bestemt med, at han forbedrer sig. Jeg tror, at han er manden, der tager over fra Sadio Mané om måske fire års tid.

– Han var bevidst om, at han kom til Liverpool som en backup, og at han skal kæmpe sin vej ind. Det er han mere end villig til, og han har masser af tid foran sig. Han ligner allerede nu en værdifuld spiller for Liverpool, tilføjer Warnock.

23-årige Diogo Jota har indtil videre scoret to mål for Liverpool i Premier League. Senest afgjorde han 2-1 kampen mod Sheffield United lørdag.

Annonce