Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea-spiller: De andre spiller med vilje ikke Morata

Af Rasmus Bendrup
21.10.2018 Kl. 12:40
Ifølge Ruud Gullit stoler Chelseas spillere ikke på spanske Alvaro Morata.

Alvaro Morata fik en god start på sin tid i Chelsea, men sidenhen er niveauet dalet drastisk, og den spanske angriber er aldrig blevet den målmaskine, som Chelsea håbede.

I gårdagens kamp mod Manchester United fik spanieren da heller ikke scoret, hvilket markerede hans syvende kamp uden mål i Premier League-sammenhæng.

Det har da også oftere været normalen end uregelmæssigheden, da Morata hidtil blot har scoret tre gange i alle turneringer i denne sæson.

En af årsagerne skal dog også findes i medspillerne, mener den tidligere Chelsea-spiller, Ruud Gullit.

– De kommer ikke i positioner, hvor de kan skabe noget for ham. Det værste er, at man kan se, at Willian og Eden Hazard altid dribler på indersiden, fordi de ikke stoler på ham. Det er svært for en angriber at spille med de to, fordi de altid trækker ind i banen, og angriberen ikke ved, hvor han skal placere sig, lyder vurderingen ifølge The Mirror fra hollænderen. 

Til sammenligning har Chelseas topscorer, Eden Hazard, scoret syv mål og lavet tre assists i Premier League hidtil i denne sæson.

Annonce