Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea-angriber: Kepa er tredjevalg i Chelsea

Af Mathias Svedborg
18.10.2020 Kl. 13:40
Tony Cascarino mener, at Kepa nu må være tredjevalg efter endnu en fejl i gårsdagens kamp mod Southampton

Chelseas målmand, Kepa Arrizabalaga, kom igen i går i det forkerte søgelys, efter han var tøvende i duel mod Che Adams, som resulterede i udligningen til 2-2. 

Kepa startede gårsdagens kamp, efter Chelseas nyindkøb, Edouard Mendy, kom tilbage fra landsholdspause med en skade. 

Frank Lampard har efterfølgende været ude at forsvare situationen med sin målmand i situationen, men Kepa kan være på vej ud af truppen. I hvert fald hvis man spørger tidligere angriber for The Blues Tony Cascarino ifølge mediet TalkSport: 

– Efter kampen i går er Kepa hverken første- eller andenmålmand, men derimod tredjemålmand. Han vil ikke engang komme på bænken. 

Cascarino var allerede overrasket ved at se Kepa i startopstillingen mod Southampton: 

– Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke var Caballero (Willy Caballero red.), der stod. Han har ikke lavet mange fejl, men fordi man har betalt mange penge for Kepa, er de nødt til at give ham spilletid, hvilket er ærgerligt.

Næste opgave for Lampard og Chelsea er på tirsdag, når de møder Sevilla i Champions League 

Annonce