Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Bayern-stjerne vil til Premier League: Drømmer om Manchester United

Af Redaktionen
31.07.2021 Kl. 11:14
Jerome Boateng er lige nu kontraktløs, og derfor drømmer han om et skifte til Manchester United.

Flere fodboldspillere med store CV står lige nu uden en arbejdsgiver.

En af dem er 32-årige Jerome Boateng, der har forladt Bayern München efter ti sæsoner hos den tyske storklub.

Han er lige nu på jagt efter et nyt sted at spille fodbold, og han har ikke sat barren lavt.

Forsvarsspilleren drømmer nemlig om et skifte til de engelske giganter Manchester United.

Det skriver det italienske medie Calciomercato, der følger tyskerens situation som kontraktløs.

The Red Devils har dog allerede hentet forstærkning til defensiven i form af Raphael Varane, der forventes at blive præsenteret i den kommende uge.

Derfor ligner det ikke, at Ole Gunnar Solskjær og co. har planer om at forstærke defensiven yderligere.

Jerome Boateng skulle angiveligt være på ønskelisten i flere italienske klubber – heriblandt Juventus, AC Milan, Lazio, Roma og Napoli.

Calciomercato skriver, at midtstopperen gerne vil have fremtiden på plads inden længe.

Et skifte til Manchester United virker dog ikke særligt realistisk.

Annonce