Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. United-spiller ude med riven: Fodbolden var måske ikke det vigtigste i United

Af Jeppe Augustsen
08.11.2019 Kl. 11:55
Ander Herrera følte af og til, at fodbolden ikke var i førsteprioritet i Manchester United.

Efter sit kontraktudløb i sommer skiftede Ander Herrera fra Manchester United til PSG.

Manchester United forsøgte angiveligt at få spanieren til at forlænge, men på det tidspunkt var det for sent, da han havde besluttet sig for at skifte.

Nu fortæller han, at han ikke følte den rigtige ånd omkring fodbolden, da han var på Old Trafford.

– Siden jeg har været her, har jeg set en klub, der kun tænker på fodbold. Var det ikke tilfældet i United? Jeg var meget glad i den fantastiske klub og er taknemmelig for fansene, men jeg følte i perioder, at klubben ikke havde fodbolden som det vigtigste, siger Herrera til So Foot og tilføjer:

– Var forretning så det vigtigste? Det får man ikke ud af min mund. Jeg ved det ikke, men fodbolden var ikke det vigtigste i Manchester United.

– Jeg vil ikke sammenligne de to klubber. Lige nu føler jeg bare, at man lever og ånder for fodbold, og det kan jeg godt lide, lyder det fra Herrera.

Annonce